Seriozisht e ke? Fjalen turme as nuk e dija qe perdorej per bageti.
______
Mia, me pak fjale, o te mendoj si ty o ska.
Gjithesesi fjalet e tua jane vec mendimi yt, qofte kjo dhe me eksperience. Jam une ajo qe vendos nese i vleresoj apo jo.
S'kam bere asnje teori, shko lexoi shkrimet e mija, e vetmja gje qe kam thene vazhdimisht eshte se te thuash sakrifice per mua nuk shkon. Nderkohe jeni ju (dhe te tjere) qe me keni qendisur paragrafe per marredheniet prinder femije, disa duke hedhur edhe kunja kot per sport. U lodha duke ju lexuar, prandaj do e ndaloj ketu biseden.
Jo e dashur ti ke mendjen tende, por se thashe nje fjale me teper si me e madhe e me me eksperience kur vjen puna te familja, femijet, nuk besoj se te rendet. Ti po me kundershton gjithashtu. Une nuk po e marr si imponim mendimi nga ana jote. Te gjithe po debatojme. Po te binim dakort do ngelej tema me nje postim.
Feelings change - memories don't.
Per te tilla diskutime, po. A je?
Feelings change - memories don't.
Nuk eshte e nevojshme aspak. Mendja cfare nuk Ben
Po te adoptoj Ty si vajzen time
We never really grow up, we only learn how to act in public.
Mosnjohja e sakrifica te prinderve eshte thjesht nje forme mungese respekti ndaj tyre
nuk me pelqejne ata prinder qe rrine duke permendur "sakrificat" qe bejne per femijet e tyre...
e para iher e keni ngushtu shume debatin, keni mbetur tek sakrificat e nenes per femijet, po baballaret ku i late, a ka ndonje baba ketu qe te flasi apo ti mbroj une te drejtat e baballareve...
emrin verjani si te doni nuk ka rendesi, po deshet quajeni sakrifice, po deshet kenaqesi, detyrim, obligim, nuk prish pune termi per mendimin tim...
gjeja qe nuk me pelqen mua tek prinderit eshte qe tia permendin femijeve cdo moment se sa shume jane lodhur ata per ti rritur, edukuar, arsimuar, ushqyer, veshur etj etj...
se sa i vetedijshem behet femija per gjithe kete perpjekje te prinderve perseri varet nga prinderit...
nje femije i edukuar sic duhet eshte ne gjendje te dalloje perkushtimin e prinderve te tij, eshte ne gjendje ta vleresoje...
por po te rrije prindi gjithe diten e ti thote femijes, une bere kete per ty, kete tjetren, tjetren e tjetren pervecse do ta beje me nervoz dhe do ta largoje nga vetja nuk do beje asgje tjeter me shume...
dikur gjysherit tane i thonin prinderve tane, une te linda dhe te rrita keshtu qe ti mua me detyrohesh dhe do besh cfare te them une...
besoj ky mentalitet dhe ato kohera kane ikur...
une personalisht per vajzen time, te gjitha ato qe bej nuk i ndjej si sakrifice, i ndjej si detyrim ndaj me te mires qe dua per te...
vajzen e kam cuar tek nje shkolle private te kushtueshme(eshte nder me te mirat), desha edhe e cova, nuk ma kerkoi vajza, ajo as shumen qe paguaj nuk e di...
ne klase te pare nuk dinte ta bente dallimin me shkollat e tjera, se kuptohet eshte e vogel per ta kuptuar nje gje te tille, por sivjet qe ishte ne klase te dyte me vjen nje dite ne shtepi edhe me thote: mami faleminderit qe me ke cuar tek ajo shkolle, edhe une u emocionova aq shume nga kjo fjali sa fillova te lotoj, jo mi zemer i thashe une thjesht kam bere me te miren per ty, per keto mundesi qe kemi, po me thote vajza por isha sot tek shkolla e Fiones(eshte nje shoqe qe vajza e ka ne lagje) edhe nuk me pelqeu fare shkolla e saj, ishte shume kot... ja keshtu me tha vajza qe nuk ka mbushur akoma 8 vjec.
kurre nuk ia kisha permendur se nga sa gjera duhet te hiqnim dore une me tim shoq per te paguar shkollen e saj...
Krijoni Kontakt