Migrena ėshtė tipi mė i pėrhapur i sėmundjeve tė dhembjeve tė kokės. Shumė persona tė sėmurė me migrenė kanė kaluar kriza tė forta tė cilat mund tė ndodhin nė raste tė veēanta. Dhimbja mė e zakonshme e kokės nė rastet e migrenės shfaqet duke pulsuar dhe shpesh shoqėrohet me tė vjella dhe ndryshime nė shikim. Disa lloje tė migrenės shoqėrohen me dhimbje tė forta koke, por jo ēdo dhimbje e fortė e kokės ėshtė migrenė. Ajo kap shifrėn mbi 10% tė popullsisė dhe ēdokush mund tė provojė migrenėn, megjithatė trashėgimia gjenetike dhe faktorė tė tjerė socialė kanė njė ndikim tė rėndėsishėm. Pas pubertetit, tek 1/3 e femrave dhe meshkujve shfaqet migrena pėr shkak tė ndryshimeve hormonale. Femrat janė veēanėrisht tė prekura gjatė ditėve tė paraardhjes sė menstruacioneve, si dhe gjatė tre muajve tė parė tė shtatzėnisė apo menopauzės. Nuk ka njė kurė tė pėrcaktuar por vendoset njė trajtim mjekėsor qė ndihmon. Pavarėsisht kėrkimeve tė vazhdueshme, shkencėtarėt akoma nuk kanė mundur tė gjejnė ekzaktėsisht arsyen e vėrtetė pse shfaqet migrena. Dhimbja e migrenės ėshtė e lidhur me grumbullimin e qelizave tė gjakut dhe irritimin e nervave tė trurit. Serotonina kimike nė tru duket tė luajė njė rol tė rėndėsishėm nė kėtė proces ashtu si vepron edhe nė procese tė tjera, siē janė depresioni apo ērregullimet e tė ngrėnit.
Simptomat
- Dhimbje koke
- Tė vjella
- Gjendje tė fikėti
- Humbje oreksi
- Lodhje
- Gjendje nervozizmi
- Probleme me shikimin
Blerina Kaca, Elberta Spaho
Krijoni Kontakt