...po mos me kritikoni shume, se prekem shpejt.
DYRRAHU sentimental ........
__________________________________________________ _
Vegim mizor
Mbi shtrat, te lodhur preha shpirtin
e trupin plage nga therja e dites,
shtroj'n e pergjumjes hodha persiper...
por nuk mu binden per dreq qerpiket.
Me syte e hapur e shqeva terrin
e nates se zeze pis, si vdekja.
N' at' terr te cjerre volla vec vrerin
qe me vilte mundi dhe perpjekja.
Piva gjithe driten pertej sketerres,
packa se etjen s'e shova dot.
Gjemat dhe brengat ja shkula zemres,
dhe nga krijese, u bera zot.
Veshtrimin ndala mbi boten time
ku hodha hapin.. thashe fjalen e pare.
Vargonjte e skamjes bera therrime,
lotet e dhimbjes, margaritare.
Merise, ligesise i hapa varre,
njer'zve fodulle u theva heshtat.
Nisa lundrimin ne det me vale;
kur u bene dallge, u lemova kreshtat.
Vrullin e ndala n'ate cope toke
ku u perkunda me djep femije,
ku fola, qesha e derdha lote
nen perqafime dhembshurie.
Me mall prape shkela ato rruge,
e njoha pragun e nje shtepie...
Etjen ma shoi atje karshi
nje perrua i marre femijerie.
Por nata e zeze per'sri pllakosi,
gjithcka mbuloi ajo me terr.
Driten me vdekje e varrosi
dhe zemres time i hodhi vrer.
Une, prape krijese... S'kisha ndryshuar.
S'qe vec vegim, enderr lirie.
Nga syt' e mi, rishtas verbuar
rrodhi nje perrua femijerie.
Tetor, 2002.
Krijoni Kontakt